Skip to main content

Betingelser for udstillere til Guitar Show Denmark

Guitar Show Denmark er åben for importører, producenter af musikudstyr, instrumentbyggere, forretninger, forlag, undervisning, vintage-dealere, samlere, private udstillere, m.fl.

Du kan tilmelde dig som udstiller i fire udstillerkategorier:

  1. Importør, grossistvirksomhed (momsreg.)
    Kun én udstiller pr. stand.
  2. Butik, forhandler (momsreg.)
    Musikhandel med salgslokale. Kun én udstiller pr. stand.
  3. Bygger, samler, vintage (Momsreg og ikke momsreg.)
    Professionel-, semiprofessionel-, hobby virksomhed. Fremstilling/produktion af instrumenter og udstyr med salg for øje.
    Vintageinstrumenter – salg, bytte.
  4. Andet, hobby. (ikke momsreg.)
    Private samlere og entusiaster. Du må ikke drive momsregistreret virksomhed med tilknytning til musikbranchen. Det tilladt for private udstillere at dele stand med andre private udstillere.

Med din tilmelding anerkender du som udstiller de gældende udstillingsbetingelser.

Opbygning af stande
Der er adgang til messeområdet:

  • Lørdag fra kl. 08:00 – 09:45

Nedtagning af stande
Nedtagning af stande kan tidligst ske søndag efter kl. 17.15 når messen er lukket.
Nedtagning af stande skal være afsluttet søndag kl. 19.15.
Der må ikke efterlades materialer, emballage m.v. på standen, eller i hallen. Efterladt materialer bortskaffes for udstillers regning.

Udstillerkort
Stande på op til 2 borde / 10 m² får udleveret 2 stk. udstillerkort.
Stande over 2 borde / 10 m² får udleveret 2 udstillerkort – med mulighed for 2 mere.
Har du/I brug for flere udstillerkort bedes I kontakte messesekretariatet på udstillingen.

Betalingsbetingelser

  • Ved tilmelding fremsendes faktura på standlejen med 8 dages betalingsfrist.
  • Online bekræftelse/faktura er dit retsgyldige bevis på din deltagelse som udstiller.
  • Ved afbestilling 30 dage eller tidligere før messens afholdelse refunderes 50% af den samlede bestilling. Ved afbestilling senere end 30 dage før messen refunderes 0%.

Sikkerhed

  • Der er permanent opsyn med messeområdet fra lørdag kl. 08.00 til søndag kl. 19.30.
  • Dette gælder både i, og udenfor messens åbningstider.
  • Opsynet varetages af autoriseret vagtpersonale.

Stand, belysning og strøm

  • Der er i udstillingsområdet ikke opbyggede stande med skillevægge, eller speciel belysning.
  • Arrangøren opstiller borde med sort velourdug på bordstande. Bordplaceringen kun ændres efter aftale med arrangøren.
  • Det er tilladt udstillere at medbringe eget standmateriale / udstyr / konstruktioner.
  • Alle materialer der anvendes ved opbygning af stande, skal være i overensstemmelse med brandbestemmelser. Der foretages officielt brandsyn inden messen åbner. Ikke godkendte materialer skal på anmodning fjernes fra standene.
  • Det er alene udstillers ansvar at gældende regler overholdes. Arrangøren kan påbyde ændring af uforsvarlig/ulovlig standopbygning.
  • Usædvanligt standmateriale, herunder motorkøretøjer, skal på forhånd cleares med brandmyndigheder/arrangøren.
  • Udstiller sørger selv for standens opbygning og udsmykning.
  • Der må ikke anvendes materialer der kan beskadige vægge, gulve, herunder søm, skruer, dobbeltklæbende tape, m.m. Skader på bygningskonstruktion, vægge, gulve, forårsaget af standopbygning, dækkes alene af udstiller.
  • Alle stande har adgang til strøm – 220 Volt. Andre strømbehov skal forudbestilles, og faktureres til udstiller af leverandør.

Arrangøren kan ændre en bestilling såfremt den skønnes uhensigtsmæssig for messen, eller ikke overholder reglerne om støjzoner.

Demoer og events
Demoer, clinics og andre events på udstillerstande skal aftales/koordineres på forhånd med arrangøren.

Silent udstilling
Demoer og afprøvning af udstyr skal foregå ved et moderat lydniveau, og i begrænset tidsrum. Arrangøren afgør suverænt hvad der er moderat lydniveau, og et begrænset tidsrum.

Clinics og events i samarbejde med arrangøren

  • Har du/I som udstiller en clinic/event der har potentiale til et stort format, kan der indgås aftale med arrangøren om samarbejde herom.
  • Udstillerarrangerede clinics og events på standene skal aftales med arrangøren i ‘god tid’ inden arrangementet.
  • Arrangøren markedsfører det aftalte samarbejde og står for den praktiske del af aftalen.
  • Kontakt os hurtigst muligt.

Markedsføring
Arrangøren markedsfører arrangementet på egen hjemmeside, og sociale medier.

Handel på udstillingen
Arrangøren påtager sig intet ansvar for handel på messen, ej heller tvister mellem sælger og køber, eller udstillere imellem.

Opbevaring – service – sikkerhed mv.

  • Opbevaring af kartonnage og andet pakkemateriale under messen, varetages af udstilleren selv.
  • I messens åbningstid vil service personale være til stede og behjælpelige, for at sikre en tilfredsstillende afvikling af messen.
  • Udstillerne er selv ansvarlig for dækning af skader, herunder tyveri under messen.

Arrangørens brand- og vandskadeforsikring omfatter kun skader i forbindelse med bygningens konstruktioner og gælder ikke skader som følge af publikums agtsomme eller uagtsomme adfærd.

Force majeure
Arrangøren kan aflyse, eller udsætte messen, såfremt omstændigheder, og faktorer, der er udenfor arrangørens kontrol, gør det nødvendigt.
I tilfælde af aflysning, eller udsættelse, er arrangøren kun erstatningspligtig for indbetalt standafgift.

Kontaktpersoner

Presse og marketing
Kenneth Mørk
Mobil +45 23 66 44 11
mail: km@guitarshowdenmark.com

Udstillerkontakt og Clinics
Stefan Mørk
Mobil +45 21 20 22 02
mail: sm@guitarshowdenmark.com

Guitar Show Denmark

B Live 22 Aps
CVR-43368699

Præstemarksvej 8
4652 Hårlev

Udstiller kontakt

Stefan Mørk

+45 21 202 202
sm@guitarshowdenmark.com