Skip to main content

Clinics i 2023

Sidste år havde vi fornøjelsen af nogle virkelig fede Clinics. Du kan nedenfor læse lidt mere om hvem og hvad de bød ind med

PATINA

Mads Skov Hansen – sanger, trommeslager og perkussionist.
Toke Lynggaard Larsen – guitarist.
Mathias Bøttern – guitarist.
Frederik Bak – bassist.

PATINA

Toke, Bøttern, Frederik og Mads fra PATINA vil i denne masterclass fortælle om rollerne og lydene i PATINAs musik. Der tages udgangspunkt i guitarerne og bassens rolle og sound.

Liveudstyret bliver demonstreret, og derover vil gutterne fortælle om hvordan lydene opnås i studiet og føres over til afvikling live.

Morten & Jesper

En samtale med Jesper Haugaard

Jesper Haugaard

Morten K fra Youtubeserien med Danske Bassister er vært på en snak om Jesper Haugaards karriere med bassen og om noget af det gear han bruger.

Jesper er måske mest kendt for sit arbejde som bassist og producer for Kim Larsen & Kjukken, men han har være sideman i et hav af sammenhænge som Hush, Chasing Grace, Kick the Kangaroo og han er lige begyndt at passe bassen i Dodo and the Dodos.

Mika Vandborg

Masterclass 45-60 min.

Mika Vandborg

Til denne Clinic vil Mika give gode råd om det at være professionel musiker, sangskriver, karriere og sin tilgang til musik, udstyr, gear, instrumenter, inspiration og det at være sideman eller artist. Han spiller også et par af de danske sange. Mika Vandborg har over 30 års erfaring som guitarist, sanger, sangskriver og sideman. Mika er i øjeblikket aktuel med sit første dansk sprogede album DEN DANSKE og i september 2023 efterfølgeren DEN EVIGE TOER.

Mika har tidligere udgivet engelsksprogede albums med et hav af medvirkende og har siden 2013 haft bandet Electric Guitars med vennen Soren Andersen. Sideman gesheften tæller bl.a Love Shop, Claus Hempler, Gnags, Ida Nielsen (ex. Prince basist) & Dicte

Trick Savage & Will Jones

Double stops og hybrid picking

Trick Savage & Will Jones

Mød to af Nashvilles dygtige guitarister, Trick Savage og Will Jones. Trick og Will taler om double stops og hybrid picking og guitarinspiration i forbindelse med sangskrivning og komposition. Og selvfølgelig har de deres telecasters med.